Rossini Caviar søger en Operations Manager, der kan sikre en effektiv og præcis håndtering af vores daglige operationer.
Stillingen er hands-on og kræver en struktureret og analytisk tilgang til ordreflow, lagerstyring, logistik og dokumenthåndtering.
Du får en central rolle i et mindre operationelt team, hvor du både koordinerer praktiske opgaver og sikrer, at alle administrative processer overholder gældende krav.
Stillingen kræver en stærk sans for detaljer, evne til at håndtere flere opgaver parallelt og en systematisk tilgang til arbejdet samt god talfornemmelse.
DINE OPGAVER
Stillingen indebærer en bred vifte af opgaver, hvor du arbejder både operationelt og administrativt:
Dokumenthåndtering & myndighedsansøgninger
• Udfylde og indsende nødvendige tilladelser og erklæringer i forbindelse med import og eksport.
• Sikre korrekt administration af handelsdokumenter og certificeringer.
• Håndtere toldpapirer og myndighedskrav i samarbejde med eksterne partnere.
• Holde overblik over frister og lovgivningsmæssige krav, så alt dokumentation er opdateret.
Ordrebehandling & kundesupport
• Registrere og følge op på ordrer for at sikre korrekt levering.
• Sikre fejlfri fakturering og håndtere opfølgning på betalinger.
• Kommunikere med kunder om levering, ordrestatus og udøve produktsupport
• Håndtere eventuelle afvigelser eller reklamationer professionelt og effektivt.
Lagerstyring & logistik
• Overvåge lagerniveauer og planlægge genbestillinger i samarbejde med leverandører.
• Sikre, at der altid er de rette produkter på lager baseret på efterspørgsel og sæsonudsving.
• Planlægge og koordinere leverancer med transportfirmaer og lagerpersonale.
• Fejlsøge og løse eventuelle logistikmæssige udfordringer, fx forsinkelser eller restordrer.
Koordination & samarbejde
• Arbejde tæt sammen med salgsteamet om leveringsplaner og kundebehov.
• Sikre, at data er korrekt mellem systemer, så økonomi, lager og logistik spiller sammen.
• Assistere med øvrige administrative og operationelle opgaver efter behov.
Hvem er du?
Vi søger en struktureret og effektiv person, der trives i en rolle, hvor præcision og systematik er afgørende. Du har en skarp hukommelse, gode analytiske evner og en metodisk tilgang til arbejdet.
For at få succes i rollen ser vi gerne, at du:
• Har erfaring med operationelle processer, fx logistik, administration eller supply chain.
• Er stærk i Excel og god til at arbejde med data og tal.
• Har en analytisk tilgang til problemløsning og kan håndtere og overblikke processer.
• Trives i en praktisk, hands-on rolle, hvor du er tæt på driften.
• Er struktureret og detaljeorienteret, men kan også bevare overblikket.
• Kan kommunikere effektivt på både dansk og engelsk – skriftligt og mundtligt.
• Arbejder proaktivt og logisk, og trives med at tage ansvar.
Vi tilbyder
Hos Rossini Caviar får du en unik mulighed for at blive en del af en international virksomhed, der er i konstant udvikling.
Vi tilbyder:
• En centralt placeret rolle i en international virksomhed med korte beslutningsveje.
• En hverdag med ansvar for driftsvigtige funktioner, hvor din indsats gør en mærkbar forskel.
• Løn efter kvalifikationer, sundhedsforsikring, frokostordning og mulighed for pension.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV til Director of Operations, Henrik Ostermann Petersen via dette link.
Ansøgninger behandles løbende, så vi ser frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt.
